Hvordan redder vi Socialdemokratiet?
I Danmark er vi alle socialdemokrater. Vi lever i en socialdemokratisk velfærdsstat og elsker den. Som Tove Ditlevsen skrev i sin debutroman Man gjorde et barn fortræd i 1941 om den 19-årige Kirsten Worm, der kommer fra et ærkesocialdemokratisk hjem: »Der burde være offentlige saloner, hvor man solgte eller uddelte menneskellighed og medfølelse til værdigt trængende.«
Den danske befolknings appetit på velfærd har ikke rigtig ændret sig siden Ditlevsens folkelige succesbog. Ifølge forskningsprojektet Det danske valgprojekt fra 2024 ønsker to tredjedele af danskerne bedre offentlig service frem for skattelettelser. Og Folketingets partier udviser fortsat samme ubændige glæde ved den danske velfærdsstat, der i en international sammenligning er ræverød. Alle er tilhængere af den, ingen har noget imod den. »Liberal Alliance vil gerne velfærdssamfundet«, står der eksempelvis på Liberal Alliances hjemmeside.
Derfor er det bemærkelse
