Hvad der kom ud af en eftermiddag på mandemesse
Det er nu nogle uger siden jeg var på mandemesse. Jeg tog derud fordi jeg gerne ville finde ud af, hvordan mandekønnet her blev stillet an, vel vidende, at jeg nok ville blive provokeret, irriteret, hånlig og ked af det. Jeg blev ingen af delene. Jeg synes ikke engang det var latterligt – eller jo, lidt måske – mest af alt, synes jeg bare det var ufarligt.
Der var påfaldende færre mennesker end jeg havde forestillet mig, der stod sweaterklædte mænd i de fleste af boderne og ikke tillokkende babes (godt nok var der et par lyshårede unge kvinder der spurgte mig om min emailadresse, men var for uklare i deres forklaring af hvorfor, til at jeg gik af med den, og en kvinde gav os en kaffesmagsprøve, mens hun fortalte os, at folk allerede, klokken var omkring 13, var ved at blive godt fulde, hvilket ikke er så mærkeligt, eftersom der var alt rigeligt af smagsprøver på sprut, mens en ikke-alkoholisk drik næsten var uopstøvelig) og frem for alt, var der ikke nogen stor bøvethed. Der var mænd i alderen 20 til 60, men de opførte sig alle sammen ens; nogenlunde roligt, nogenlunde interesseret i de forskellige udstillingsboders smagsprøver og varer, de var forventeligt interesserede i
