Gud bevarede os, Danmark tog imod

Jeg har hørt folk sige, at flygtning ikke er en identitet. At det er tilstand. En omstændighed man befinder sig i, indtil man ikke gør. Jeg vil tilføje, at det er en erfaring for livet. I mit tilfælde er det en erfaring, der ligger 37 år tilbage og samtidig lever lige under overfladen. Den dukker op med jævne mellemrum, når for eksempel Taleban indtager Kabul og lufthavnen omdannes til et kaos af desperation, der transmitteres verden rundt og hjem i min stue, hvor den bringer minder om dengang kommunisterne indtog Saigon. Det hele vender tilbage. 

Eller når jeg læser om en båd fra Tunesien, kæntret i Middelhavet, seks omkomne, 40 savnede, ti mennesker reddet af kystvagten. 56 mennesker på en lille båd. Vi var 59 dengang. Jeg kender mange, der har været igennem det, jeg har været igennem. Jeg kender ingen, der hører den slags historier uden at mærke sveden pible frem. 

Jeg skriver det her i tiden op til den 30. april 2025, 50 årsdagen for kommunisternes indtog i Saigon. Jeg kan huske, hvor lidt de vidste, hvor lidt de kendte. Jeg så dem skyde i panik efter loftsventilatorer og vaske hænder i toiletkummer, de anede ikke hvad det var. Jeg kan huske deres løgne, og jeg k