Grundtvigs egen prep school
I år er det 180 år siden, at Danmarks første højskole åbnede dørene. Folkeskolens fundament var dengang bygget på N.F.S Grundtvigs idéer om folkelig dannelse. En åben skole, adskilt fra universitetet, hvor bønder og samfundets underklasse kunne møde litteraturen og introduceres for den danske historie på lige fod og i fællesskab med folk fra andre samfundslag. Sådan lyder fortællingen i hvert fald. Højskolen var et udtryk for et demokratisk dannelsesbegreb, der gik hånd i hånd med demokratiseringen af det danske samfund.
I dag er virkeligheden imidlertid en ganske anden. Det er efterhånden almen viden blandt unge, ambitiøse studerende in spe, at vil man søge ind på en særligt krævende videregående uddannelse, som enten fordrer et kunstnerisk talent eller et ualmindeligt højt karaktergennemsnit, så er der et sted, man altid kan søge hjælp: Den danske folkehøjskole. Bevares, med godt 70 højskoler spredt udover det danske landskab, er det ikke alle, der har en skarp profil, men visse højskoler har formået at skabe en særlig position