Farmands sidste klynken
»Sagen er den, at når man skal tilberede en skinke, altså en god skinke, skal man bruge to ting: En skinke og mig. Vi er begge to klar.« Sådan indleder Viktor Orbán en kort video, der blev lagt op på hans facebookside en uge inden det nu overståede valg i Ungarn.
Her står han iført forklæde i sin baghave ved siden af en stor støbejernsgryde med et helt griseben i og fortæller med et skævt smil lidt om familieliv, påskefejring, og at han håber, at han ikke bliver forstyrret af sit kampagneteam.
Videoen er et godt eksempel på det mere bløde content på Viktor Orbáns facebookside. Siden er ikke bare en officiel kanal for hans politiske arbejde for udover opslag om officielle besøg fra diverse mere eller mindre problematiske statsledere, vigtigheden af stærke handelsforbindelser til Kirgisistan, og en masse konspirationsteorier om oppositionspartierne i Ungarn optræder Orbán også som en afslappet patriark og selvironisk boomer.
Han er en mand, som tager sig tid til at holde påske med familien midt i en hektisk valgkamp, lytter til rockmusik i sin bil iført hurtigbriller og AI-genererer billeder af sig selv som cowboy og mafiaboss. På Facebook er Orbán ikke bare EU’s
