Den evige ferie er aflyst
På et tidspunkt i sciencefiction-serien Star Trek: The Next Generation da rumskibskaptajnen Jean Luc-Picard skal forklare fremtidens økonomi til et menneske fra det 21. århundrede, siger han: »Penge findes ikke i det 24. århundrede. Tilegnelsen af rigdom er ikke længere den drivende kraft i vores liv. Vi arbejder kun for at forbedre os selv og resten af menneskeheden.« I serien har avanceret teknologi gjort en ende på ressourceknaphed. Fremtidens menneske lader derfor ikke sit liv definere af materiel nødvendighed, men kan i stedet hellige al sin tid til venskaber, filosoferen og at udforske det ydre rum.
Den politiske idéhistorie i Vesten er rig på sådanne forestillinger om, at maskinerne en dag vil befri mennesket fra det slidsomme, kedelige og nødvendige arbejde. Det har ofte været tænkt som en snartkommende og logisk konsekvens af kapitalistismen selv. I essayet Economic Possibilities For Our Grandchildren spåede den store efterkrigstidsøkonom John Maynard Keynes, at eksponentiel teknologisk prod