Den anden skyld

Niklas Franks Faderen – et opgør skabte i sin tid, da den i 1987 udkom i Tyskland, en del furore: for mange tyskere var Franks opgør med sin egen far – ”slagteren fra Polen”, som man også har kaldt ham –, en skandale. Især den uforsonlige tone og de provokerende motiver, med hvilke han lægger distance til sin far og sin familie, medførte kritik fra dele af den tyske offentlighed i 1980erne. Franks bog blev kritiseret for at være effektsøgende, kold og provokerende.

I dag er Franks opgør med faderen accepteret som en del af den nyere tyske historie. Og med rette. For bag sønnens personlige opgør med massemorderen og krigsforbryderen Hans Frank ligger et grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi som efterkommere af nazistiske massemordere overhovedet kan komme videre; hvordan man, så at sige, kan holde ud at leve med den umiddelbare nærhed, som især familiemedlemmer til de nazistiske forbrydere voksede op med.

I den danske offentlighed vil man formentlig forbinde den slags diskussioner med ideen om en tysk ”skyldkultur”, dvs. med forestillingen om, at vi tyskere siden 1945 har været optaget af at piske os selv, og af at betone skyld og skam over vores forældres o