Det gode mord

I 2014 opfordrede Gyldendals skønlitterære direktør Johannes Riis til en samfundsengageret litteratur, da han til Gyldendals efterårsreception sagde de berømte ord: »Fortæl om, hvordan I oplever det, der sker i det danske samfund lige nu, om, hvad I tror og mener, håber og frygter. Hvor fører udviklingen hen«. Det er ofte, at man hører spørgsmål henvendt til forfattere omkring det såkaldt politiske. Er litteraturen politisk? Er det litteraturens opgave at være politisk? Er litteraturen et andet sted end det politiske? Spørgsmålene og svarene er mange. Den franske filosof Jaques Rancière skriver i essayet Politics of Literature om litteraturens politiske rolle: »Literature did not acts so much by expressing ideas and wills as it did by displaying the character of a time or a society (…) Writing is not imposing one will on another, in the fashion of the orator, the priest or the general. It is displaying and deciphering the symptoms of a state of things«. For Rancière er det ikke engang et spørgsmål, om litteraturen er politisk eller ej. Den er en del af det store system af opfattelser og handlinger, som skaber vores verden, og som vi kalder politik. Politik er f