Åndssvag oprustning
Humanister er ikke mere humane end andre, ligesom sociologer ikke nødvendigvis er mere sociale. Humaniora har heller ikke patent på samfundets åndsarbejde, men det er på humaniora, at samfundet beskæftiger sig fagligt og sagligt med sig selv som ånd—i hvert fald lidt endnu.
Humaniora har det nemlig ikke særlig godt. Med ødelæggende strukturelle besparelser og vedvarende hum-bashing fra de højeste politiske lag, er det ikke mærkeligt, at bacheloroptaget på humaniora er faldet med 42% på bare 10 år. Men det er ærgerligt.
Det er eksistentiel fortvivlelse på samfundsniveau, at man i et af verdens rigeste lande spinker og sparer—og sparker—på det professionelle åndsarbejde. Det er særligt fortvivlende, at udviklingen (eller rette
