Jeg var virkelig ikke den klogeste

»Indvandrerlitteratur lyder som om, det handler om mennesker med særlige behov,« vrisser 28-årige Olga Grjasnowa, da vi møder hende på en cafe tæt ved søerne i København. »Min bog handler om en ung kvinde, der er født i Aserbajdsjan. Det er det eneste, den har at gøre med mit eget liv,« siger hun.

Debutromanen, Russeren er en, der elsker birketræer, fyldte godt op i de tyske avisspalter sidste år. »Her kommer den ny tyske kvinde«, skrev Die Zeit, mens en række andre medier påklistrede mærkaten "migrationslitteratur".

Som barn må hovedpersonen Masja forlade et krigshærget Aserbajdsjan sammen med sin russisk-jødiske familie. Med en rygsæk fuld af traumer finder hun alligevel vej til universitetet, hvor hun uddanner sig til tolk og lærer at tale fem sprog flydende. Men da hun er i tyverne, mister hun sin kæreste på tragisk vis. Hendes immunforsvar giver op, dødslængslen kigger frem, og fortælleren søger sandheden i Jerusalem.

Uddannelse mest interessant

Ligesom bogens hovedperson kom Olga til Tyskland som barn.