Styring af mennesker
Det var fra øst den kom. Pesten kom til Genova i 1348. I Messina afviste man tolv skibe at lægge til. De sejlede ud til andre byer – til Barcelona og op gennem Rhônefloden. Det blev årsagen til spredningen af den første store europæiske pestepidemi, der varede fra 1348 til 1351.
Hvor mennesker har blandet sig, har epidemierne haft gunstige vilkår. Handlen var en af de væsentligste smittekilder for pesten. For andre epidemier har det været krigene. Senere blev også turisme årsag til blanding og derved til smitte.
Derfor er det ikke så mærkeligt, at man har tænkt, at man måtte skille mennesker ad, hvis man ville en epidemi til livs. Det var f.eks. den tanke, der førte til karantænen. I Norditalien kunne man under pesten ikke bare rejse ind i en by. Man måtte blive udenfor byen i 40 dage. Hvis man ikke var død inden da, havde man ikke pest, og så kunne man blive lukket ind. Denne metode kaldte man quarantina – italiensk for fyrretyve – på dansk, karantæne.
Det er ikke altid, man har været interesseret i at forhindre smitte – tværtimod har man under krige forsøgt at inddrage og udnytte epidemier som en faktor. Et af de tidligste eksempler på biologisk krigsføre
