En hån af den ængstelige almindelighed
Lidt rørende er det da at se smukke mennesker dø og smukke mennesker sørge over de smukke lig. Men når de er revyagtigt klædt ud som hr. Jensen med falske tænder (Jude Law) uformelige dynejakker (Matt Damon) og slaskede rygsække (næsten alle filmens skuespillere), for at se almindelige ud, bliver det svært at identificere sig med dem. Snarere fremstår skuespillerne i Steven Soderberghs pandemifilm Contagion som en sær, uengageret hån af det gennemsnitlige.
Contagion er et ensembledrama udfoldet omkring opklaringen af oprindelsen af en dødbringende virus af dyreslagsen, der hastigt spreder sig over hele kloden. Præmissen er alvorlig, men filmen er skæmmet af en gennemtrængende latterlighed.
En vulgær overflod af superstjerner besætter en række utroligt undervældende roller. Kun Matt Damon i filmens største rolle får egentlig plads og replikker til at skinne lidt, som da han får at vide, at hans kone er død og reagerer med en rørende mangel på fatteevne. (Hvis man ikke bryder sig om Gwyneth Paltrow, er dette filmen man skal se, da hun møder sit mest brutale endeligt siden Kevin Spacey sendte hendes hoved til Brad Pitt i en papkasse).
Udover G
