En lettelse, en åbenbaring og en dyb tilfredsstillelse

Karl Ove Knausgård: Min kamp, bind 2
Karl Ove Knausgård, alle damers drøm på nær undertegnede.  Manden i cowboyjakken kan skrive, det har hele norden vist slået fast mange gange det seneste år. Efter at have slugt bind 3 og kastet håndklædet i ringen og nu sidder med hænderne i skødet og venter på bind 4 (på norsk), må valget falde på bind 2. Det er indtil videre det bedste bind.

Her starter man med at møde Knausgård himself til børnefødselsdag, det varer kun lige knap de første 100 sider. Ikke noget særligt i Knausgård-regi. Det Knausgård kan i bind 2 er den der mellemting mellem at være til stede, være en del af pakken og samtidig snige-hade setuppet. En lettelse, en åbenbaring og en dyb tilfredsstillelse er det man står tilbage med. Det er ikke ondskabsfuldt, det er bare en konstatering af, at tingene er som de er, og det bliver rigtig rart når det forandrer sig. Knausgård er så handlingslammet i det liv han beskriver, at det til tider bliver ufrivilligt morsomt. Eksempelvis bliver hans højgravide kone låst inde på toilettet til en fest. Alt imens folk forsøger at få hende ud, hører vi Knausgårds kvaler herom. Skal han sparke døren