Geopolitikkens genkomst
Efter en forholdsvis rolig afslutning på det 20. århundrede, der formentlig må betegnes som det blodigste i verdenshistorien, blev det 21. århundrede indledt brutalt og pludseligt den 11. september 2001. Hvad der herefter fulgte, var ”krigen mod terror,” der under amerikansk ledelse fik sit mest konkrete udtryk gennem invasionerne af Afghanistan og Irak. Parallelt med disse krige og især efter krisen i den globale økonomi i 2008 begyndte imidlertid en anden udvikling at tage form i det internationale system. Med Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud i 1989/91 var det forventningen hos de fleste analytikere, at klassisk stormagtspolitik nu definitivt var lagt på hylden, fordi USA fremstod overmægtig i forhold til alle andre stater. Men i ly af amerikanernes forsøg på at omskabe og demokratisere Mellemøsten og den generelle økonomiske afmatning begyndte en række nye og gamle spillere at gøre deres entre på scenen.
Det første tegn på, at verden endnu engang stod over for betydelige forandringer, var den russiske sommerlynkrig mod Georgien i 2008. Året før havde Vladimir Putin advaret den vestlige verden imod yderligere forsøg på at udvide NATO og dermed trænge længe
