Et alternativ for hverdagsdemokrater
Inden for blot en enkelt uge fandt to temmelig modstridende begivenheder sted på den politiske venstrefløj. Den ene var, at Enhedslisten officielt besluttede at slette ordet ’revolution’ intet mindre end 28 steder i deres principprogram, så teksten ikke længere fremstår så dogmatisk for læsere, der ikke er bekendt med den revolutionsromantiske jargon. Den anden var, at det nystartede parti Alternativet offentliggjorde et udkast til deres mildest talt idealistiske partiprogram. Sammenligner man de to skrivelser, toner et par ganske interessante forskelle frem. Hvor førstnævnte f.eks. måtte sande, at »et fremtidigt socialistisk samfund hverken kan eller skal beskrives i detaljer«, syntes sidstnævnte fast besluttet på at beskrive fremtidens bæredygtige samfund så detaljeret som muligt. Mens Enhedslisten således følte sig i stand til at formidle deres politiske projekt på blot to A4-sider, valgte Alternativet derimod at fremskrive deres projekt i et 63 sider langt dokument.
Der er noget ganske sigende ved det modsætningsforhold, som disse to begivenheder illustrerer. For der er nemlig mere end blot sidetal og ordforbrug, der adskiller de to
