Hvad blev der af poesien?
Jeg skal altid lige tage en dyb indånding, når voksne skuespillere skal spille børn. Min hjerne siger does not compute, når de store, voksne kroppe med deres voksne stemmer skal forsøge at få mig overbevist. Det er meget tydeligt en imitation af et barn, ikke et rigtigt barn. Mimik, kropssprog og stemmeføring bliver ofte overgjort, og illusionen brister let. Særligt Maria Rossing i hovedrollen som den 11-årige Siss har et tydeligt barnligt kropssprog, der nok fremkalder smålatter blandt publikum, men som også meget tydeligt er, hvad det er: skuespil. Karin Bang Heinemeier er i rollen som den jævnaldrende Unn lidt lettere at kapere, hun er mere subtil, men rollen er i sin natur også mere tilbagetrukken; Unn er den nye pige i klassen, hun er genert og tilbageholden, mens Siss i forvejen føler sig hjemme og er populær.
Norske Tarjei Vesaas’ kompakte fortælling om de to 11-årige piger modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1964, og fik i 2019 fornyet og forstærket opmærksomhed i en dansk nyoversættelse af Jannie Jensen og Arild Batzer. Teater Republique opsatte i 2025 en anden Vesaas-roman, nemlig Fuglene, og fik store roser, så derfor er det vel oplagt at ops
