Bare luk den
»I stedet for at bruge 100 millioner kroner om året på en ekstra landsdækkende radiokanal vil vi hellere se på, hvordan vi kan styrke den journalistiske dækning og kvalitet rundt om i Danmark.«
Sådan sagde Socialdemokratiets kultur- og medieordfører, Sophie Hæstorp Andersen, forleden til Politiken. Den »landsdækkende radiokanal« var Radio IIII, som hun og regeringspartiet altså er klar til at lukke, når medieforhandlingerne snart går i gang.
Radio IIII’s direktør og ansvarshavende chefredaktør, Nikolai Thyssen, mener ikke overraskende, at det vil være en fadæse at lukke FM 4, som Radio24syv sendte på og Radio IIII nu sender på: »Man har brugt 16 år på at opbygge et alternativ til DR. Og de penge vil være spildt, hvis man nu hælder det ned ad brættet.«
Herefter er diskussionerne gået på, hvorvidt der er brug for Radio IIII og ikke mindst på, om P1 har brug for konkurrence. Men det afgørende spørgsmål, under alle de politisk og ideologisk tonede diskussioner, er i mine øjne: Hvad mister lytterne, hvis Radio IIII lukker?
Jeg har lyttet til P1 så længe, jeg kan huske. Radioen stod permanent på kanalen i mit barndomshjem, og det tog jeg med mig videre: P1 var
