En slagter, der kan få en okse til at falde fra hinanden med et enkelt snit

En mand og en kvinde giver op. 

Efter en ungdomskærlighed, der blev til et ægteskab, som fra starten var fyldt med usandheder eller dobbelte sandheder, hensynsløs adfærd, utroskab, tyverier, fravær, fejl og en dragende skønhed, giver hustruen endelig slip. Ikke mere nu.

»Hun kæmpede mod mig. Hun tabte.« Siger ægtemanden til vennen Ray, mens han med fortrydelse betragter det liv, han endte med at få, fordi han ikke kunne vælge mellem sine kvinder. I køkkenet sidder hans nye kone, der engang var den anden kvinde, og læser avis med deres nu voksne børn. Aviserne er fyldt med de samme historier, beklager han sig. Nyheder, der kun imiterer en forandring. Der er få reelle forandringer i tilværelsen. Tabet af hans første hustru var et af dem. 

»Jeg spildte dem som gryn. Hvordan skulle jeg have vidst det. Hvordan skulle jeg have vidst at hun ville tabe.«

Det var så den magtkamp. Det ægteskab. Den tango. 

Det er vanskeligt at skrive det følgende uden at lyde som verdens mest irriterende menneske, men nu gør jeg det altså: da Mathilde Moestrups danske oversættelse af Anne Carsons digt Den skønne ægtemand lander på mit skrivebord, har jeg allerede læs