Kom og tab med os

Engang faldt jeg over en roman skrevet af sangeren Leonard Cohen, der hed Beautiful Losers. Jeg syntes titlen var fængende, så jeg købte den, men må indrømme, at jeg aldrig har fået den læst, så for mig er det mere blevet et slagord jeg selv lægger betydning i.
 
I de seneste måneder har jeg hørt mig selv sige til venner, når talen drejede sig om tingenes tilstand, at jeg ikke tror vi kommer til at vinde, men jeg vil gerne tabe på en smukkere måde.
 
Det skal måske lige forklares. Alle de ting, man kan gå og føle man er oppe imod for tiden, virker så monumentale og altædende, at det kan virke omsonst at kæmpe imod. Jeg tror, mange mennesker i dag går rundt med et snigende ubehag og en altid tilstedeværende bekymring for, at fremtiden bliver dårlige end fortiden. At vi er ved at miste fremtiden på en eller anden måde. At der er en udvikling i gang, som vi er ved at miste herredømmet over.
 
Og så alligevel. Selvom den omkringliggende verden kan virke mere og mere lorteficeret, som den canadiske forfatter Cory Doctorrow rammende har betegnet det, så findes der millioner af mennesker rundt omkring på kloden, der på trods af deres tilsyneladende magtesløshed dyrker det smukke. Det kan være maleren, der står op hver morgen, finder pensler og farver frem og udtrykker sig på et lærred. Det kan være soldaten i den ukrainske skyttegrav, der hellere vil være hjemme og passe sit arbejde, men beslutsomt kæmper mod totalitarismens horder. Det kan være forskeren, der møjsommeligt prøver at afkode nogle oldgamle papyrusruller for bedre at forstå os mennesker og vores historie. Og det kan være Solvej Balle, der i stilhed på Ærø bruger fyrre år på at skrive et bogværk på syv bøger, der ender med at blive læst af tusindvis af mennesker verden over. Det kan selvfølgelig også være det helt nære i omsorgen for vores børn, fordi det er på grund af dem, vi skal bevare håbet for fremtiden.
 
Staying with the trouble, kom der for nogle år siden en bog, der hed. Bliv ved med at gøre arbejdet. Ikke alene, for det er umuligt, men i et fællesskab. Og her er det så jeg foreslår et fællesskab af smukke tabere. Det handler jo tydeligvis ikke om vores ansigter, men om en insisteren. En beslutsomhed, der siger, at man vælger at være mest optaget af ting, der føles vigtige, fordi det er noget man finder værdifuldt ud fra et menneskeligt og ikke et markedsmæssigt perspektiv.
 
Den kamp kan føles tabt på forhånd, men derfor kan vi jo godt kæmpe den alligevel. Så kom og tab med os. I vores selvforståelse er ATLAS en slags humanistisk modstandskamp. Vi er nysgerrige på den del af livet, der ikke kan stables og sælges. Derfor skriver vi om bøger, forskning, kunst og filosofi. Og derfor bruger vi vores ressourcer på at dække kulturlivet så godt vi kan og formidle det efter bedste evne. Det er faktisk ikke det smarteste at gøre, hvis man vil være rig og succesfuld.
 
Derfor er vi fast overbeviste om, at vi ikke kommer til at erobre verdensherredømmet. Vi kommer nok heller ikke til at erobre det danske mediemarked, men vi synes, vi har et hjørne af det, som er værd at beskytte og passe på. Hvis vi skal kunne fortsætte med det, bliver vi bare nødt til at gøre det hjørne en lille smule større, og det er det, vi godt kunne tænkte os din hjælp til. Og det er derfor jeg har skrevet den lidt højtidelige smøre ovenfor.

Derfor: Hvis du ønsker et gratis abonnement på ATLAS resten af året, skal du blot melde dig til via dette link:

https://app.iteras.dk/atlas/ordering/restenafaaretgratis/

Derudover er du mere end velkommen til at dele linket med så mange, du har lyst til. Så hjælper du os med at blive endnu flere i det voksende fællesskab af ATLAS-læsere. Dem, der takker ja, kan se frem til at modtage det første magasin i postkassen den første weekend i november.