Dødens købmænds store festival
En ung mand tager riflen op til ansigtet, placerer sigtekornet ved det ene øje, lukker det andet. I dyb koncentration om at finde midten af skydeskiven, bøjer han sig let forover, spænder i hele kroppen. Og så skyder han. Igen og igen. Riflen trykker sig ind i hans kindben for hvert enkelt skud. Han rammer ved siden af.
Vi befinder os i den israelske våbenproducent Rafaels udstilling på den danske våbenmesse i Herning. Den unge mand er en ansat, og han er ved at demonstrere deres nye elektroniske riffelsimulator for mig. Man retter sin riffel mod skærmen, og således kan soldaterne øve sig på at skyde indendørs og uden ægte ammunition. Flere steder står der »WARNING! THIS IS NOT A GAME«, jeg spørger, om der har været problemer med, at nogen har fundet riffelsimulatoren lidt for morsom, det ved han ikke noget om. Han tilbyder mig ivrigt at prøve, jeg afstår, våben giver mig ondt i maven.
Og af den naturlige årsag, er jeg så selvfølgelig taget på våbenmesse. Eller DALO Industry Days som det officielt hedder. En stor fætter-kusine-fest for alle i våbenindustrien, hvor man taler om teknologi, innovation og kapaciteter, ikke krig, død og ødelæggelse.
Våben synes jo a
