Tidløst energihav
Jeg skal starte i midten af det hele med et kendt symbol for de fleste Roskildegængere, nemlig Alien-og-Ko-figuren.
Jeg tror at Alien og Ko ville mødes på den måde. Ophavsmændene havde på sin vis ingen anden mulighed, de var mere findere end opfindere. Ingen planlagde at et oppusteligt rumvæsen skulle møde en glad jordisk ko på en flagstang. Det skete bare. Men det må have føltes så rigtigt. Som noget der bare var bestemt til at ske. Se på dem!
Klart er der både tilfældighed og nødvendighed med i spillet. Da de to badedyr først havde fundet sammen ved tilfældets nåde, måtte Alien bare klistres fast med et solidt greb om Kos hofter så hun gynger mod ham på præcis den måde. De to dyr må bevæge sig op og ned, så de opnår størst mulig tilfredsstillelse. Ko ser i hvert fald tilfreds ud. Selvom Alien har et mere tilknappet udtryk.
Jeg forestiller mig den umiddelbare reaktion i lejren. Udbruddene af latter, undren og overraskelse. Skabelsen af figuren har uden tvivl været båret af kollektive energier. Jeg forestiller mig hvordan muligheder og nødvendigheder er blevet prøvet af mellem ivrige samarbejdende hænder, hvordan nogle holder på dyren
