Hvor smukt er det ikke at spejle sig i nogen?
Jeg har aldrig gjort noget kriminelt. Jeg har ikke engang stjålet slik i en kiosk som barn. Dog har jeg tisset i alle rundkørsler mellem Fredensborg og Hillerød efter en studenterfest, men jeg tror ikke, at det er ulovligt, jeg mener, der var i hvert fald græs og buske på de fleste af dem.
Derfor var det et interessant anslag mod min selvopfattelse, da teatret, hvor jeg er kunstnerisk chef, blev anklaget for brud på ophavsretten.
Husets Teater og dramatiker Nanna Cecilie Bang blev i foråret 2025 stævnet af rettighedsagenturet Nordiska på vegne af de amerikanske rettighedshavere til dramatikeren Tennessee Williams’ stykke Omstigning til paradis (eng. A Streetcar Named Desire), fordi teatrets forestilling Noter om Blanche ifølge dem krænkede deres ophavsret.
Måske skal jeg allerede nu skrive, at jeg med dette essay ikke kan sige, hvem der har re
