Var James Joyce en AI?

Den nutidige læser vil i det næstsidste kapitel af Ulysses fra 1922 støde på en form, der minder uhyggeligt meget om en prompt. Kapitlet – hvis uofficielle titel er ”Ithaca,” fordi vores hverdagslige Odysseus, Leopold Bloom, efter verdens længste dag i Dublin, endelig, sammen med den unge Stephen Dedalus, vender hjem – er bygget op over en serie af spørgsmål eller kommandoer og svar. Nogle af beskrivelserne er forholdsvis ligetil, som da Bloom ude foran huset opdager, at han har glemt sine nøgler:

Hvilken handling udførte Bloom ved ankomsten til deres destination?

Ved hustrinnet til det 4. af de ækvidistante ulige numre, Eccles Street nummer 7, stak han mekanisk hånden i benklædernes baglomme for at ekstrahere sin gadedørsnøgle.

Var den der?

Den var i tilsvarende lomme i de benklæder han havde haft på dagen før den foregående.

Hvorfor var han dobbelt irriteret?

Fordi han havde glemt og fordi han huskede at han to gange havde mindet sig selv om ikke at glemme.

Andre dele af kapitlet går mere encyklopædisk til værks og opremser alt fra vandets præcise rejse fra et vandreservoir i Wicklow til huset på Eckles Street, da Bloom tænder