Popbaskernostalgi
Hvis man nærstuderer plakaten til Aarhus Teaters Tristan & Isolde, får man straks en idé om en slags wagnergenfortælling med løse håndled. To elskende iført hvide tanktops ligger omvendt med ansigterne vendt ind mod hinanden, mens den ene har hånden let hvilende rundt om nakken på den anden, med et sværd imellem dem og på en overflade af lyserødt plys. »Let’s die together« står der på Tristans trøje, »For ever and ever and ever« på Isoldes.
Det må være en ny udgave af princippet om Tjekhovs pistol. Hvis man lokker med lyserød plys og falliske symboler, skal man pinedød placere sine tragiske elskende på det allerlyserødeste plys senest i sidste akt. Ved første øjekast er der dog i Aarhus Teaters kælder intet lyserødt at se, men i stedet en scene, der minder om en traditionel opsætning af Wagners opera, et middelalderligt atrium med gulv i harlekinmønster og brudte murbrokker hist og pist.
Huskunstnerduoen på Aarhus Teater, Carolin Oredsson og Josefine Thornberg-Thorsøe, har, allerede inden forestillingen går i gang, drejet den gamle keltiske myte ad to veje. Det middelalderlige går igen i både scenografien og kostumerne – men ikke så meg
