De blå lejesvende

DR er altid under forskellige former for beskydning, men mest vedholdende er anklagerne om venstredrejning og udtalt brug af det, Venstres Jens Sønderup i 1968 kaldte »røde lejesvende«. Et udtryk, som enhver til højre for midten siden da har brugt og misbrugt, når en udsendelse eller artikel fra den skattefinansierede kolos ikke lige gik deres politiske vej.

Men den dovne, tilsyneladende uopslidelige kliché kan umuligt hæftes på P1-programmet Damerne først, der er blevet sendt siden 2024, og hvor Anna Libak, Anne Sophia Hermansen og Sørine Gotfredsen hver uge mødes, og, som der står i DR’s programbeskrivelse, »diskuterer tidens vigtigste tendenser, mens de går nysgerrigt på opdagelse i hinandens synspunkter, forskelligheder og erfaringer.«

Forleden blev en ny “dame” så føjet til det faste lineup, nemlig Anne Sofie Allarp, og med det voksede en undren sig kun endnu større. For hvor Libak og Hermansen begge arbejder på Weekendavisen, ja, så blev endnu en fra samme avis nu føjet til. Allarp er nemlig nyansat på Weekendavisen. Og for at det ikke skal være løgn, så er det fjerde Damerne først-medlem, Gotfredsen – udover alle ordene i Kristeligt Dagblad – fast kommentator hos Berlingske. Der lig Weekendavisen er del af Berlingske Media.

I Allarps programdebut forleden blev den underlige smag i munden hurtigt til dårlig smag, da hun elegant drejede et spørgsmål hen på det nye nyhedsbrev, som hun og to andre skribenter fremover skal til at sende ud via Weekendavisen. Og flere gange i udsendelsen, som det også er tilfældet i mange af de forudgående udsendelser, blev der henvist til artikler fra samme avis.

Det er helt indiskutabelt problematisk, og et enkelt spørgsmål leder ind i større, mere principielle diskussioner: Hvorfor er Damerne først et DR-program og ikke en podcast hos Weekendavisen eller i en anden Berlingske Media-sammenhæng? 

Lad os lige se på programmets deltagere. Hermansen, der i 2010 annoncerede at hun stillede op til folketingsvalget for Liberal Alliance, men i dag mere lyder som et vakt medlem af Det Konservative Folkeparti. Libak, der stillede op for Venstre i 2019, og stadig lyder sådan. Gotfredsen, der udover sit virke som præst er kendt som “borgerlig debattør”.

Det er en i forvejen skæv opstilling, Allarp – der før Weekendavisen, ja, den er god nok, var ansat på Berlingske – bliver del af, og hvor enten Gud, konge eller fædreland, og gerne alle tre, hyldes i snart sagt hvert program.

Når jeg ved det, er det fordi jeg gerne lytter med. Fordi emnerne ofte vendes charmerende og begavet. Det ændrer bare ikke ved, at der selvfølgelig højst burde sidde én fra Weekendavisen i studiet, og at profilen ikke burde være så entydigt borgerlig.

Jeg forstår virkelig godt, hvis Weekendavisen er vældig glade for al den skattefinansierede reklame

Når DR alligevel tillader det, kan det naturligvis være, fordi de har svært ved at se problemet. Det ville ikke være første gang, at andre skal pege på indlysende skævheder og indbyggede problemer, og at det da ikke er nødvendigt at markere i præsentationsteksten på DR’s programside, at det her er et borgerligt samtaleprogram, en slags blå tesalon, og at der således er tale om en redaktionel beslutning taget med åbne øjne

En anden og mørkere mulighed, som desværre virker sandsynlig, er at Damerne først er udtryk for et DR, der er blevet håndsky efter alle tæskene og al kritikken om woke-lefleri og rødt lejesvenderi. Om en stadig mere frygtsom adfærd efter balladen om Det hvide guld og DR-medarbejderne, der havde skrevet under på en underskriftsindsamling om krigen i Gaza.

At DR efter alle bankene bare lader et borgerligt program køre. Fordi de ved, at ingen vil klage over det. Mens et lignende program med tre-fire stemmer fra fx det venstreorienterede Information ville give ballade, og hvor det borgerligt-liberale kavaleri – Nikolaj Bøgh, Mikkel Bjørn, Katrine Daugaard – øjeblikkeligt ville ride ud med trukne sabler.

At man for at få fred giver køb på alle journalistiske balanceringsprincipper. Og at man efter kritikken om røde lejesvende gerne giver plads til blå lejesvende m/k, og meget gerne inden den store undersøgelse af, hvorvidt der er en venstreorienteret bias i DR, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udtalt, at han vil finde penge til ved næste medieforlig.

Jeg forstår virkelig godt, hvis Weekendavisen er vældig glade for al den skattefinansierede reklame, de får i Damerne først, ligesom jeg forstår, hvis borgerlige og liberale ikke vil se problemet. Men det er der ikke desto mindre, problemet, og programmet kan meget vel være et udtryk for et DR, som ikke orker kampen. DR som Libak i Debatten på P1 mener at se eksempler på er “systembevarende”. Hvilket vist betyder socialdemokratisk, SF’sk og andet rødt og lyserødt.

Hvilket man i hvert fald ikke kan kalde Weekendavis-podcasten, nej, undskyld DR-programmet Damerne først. Måske var det ligefrem et oplagt emne i en af udsendelserne. Og dét lige meget hvorfra det måtte blive sendt.