Mennesker i frit fald
Fotografiet er i sort-hvid og viser ham med tatoveringer på arme og overkrop. Om halsen hænger et stort kors og om håndleddet, som holder kameraet oppe ved siden af det øje, der ikke er klap for, hænger adskillige armbånd.
Han må lige have trykket på udløseren, og selvportrættet, hvor ledninger og sensorer også ses på brystet og maven, er taget i et spejl på Bispebjerg Hospital.
Selvom Jan Grarup er indlagt og plaget af dét, lægerne på det tidspunkt troede var en hjerneblødning, er det et fotografi, der kalder på beundringen: Her er virkelig et kompromisløst og sandhedssøgende menneske.
Der er også noget rock roll star over poseringen og æstetikken, noget Anton Corbijn eller Helmut Newton, og det er, med alt ovenstående in mente, forståeligt, at billedet endte på forsiden af Grarups Hvor jernkorsene gror – en krigsfotografs erindringer fra 2018.
For det var præcis dét, han var. Kompromisløs krigsfotograf med stjernestatus. Men nu, syv år senere, med alarmrød streg under var. For de seneste år er Grarup blevet anklaget for at manipulere med fortællingerne om sine prisbelønnede og af medier flittigt brugte fotos fra alverdens
