Kom ind, sæt dig ned, spis, drik og fortæl så din historie

Det foreløbigt sidste bind i den engelske skuespiller, komiker og forfatter Stephen Frys antik-tetralogi gør noget af det vanskeligste, man som formidler kan kaste sig ud i: at fortælle vanskeligt tilgængeligt og fremmed stof på en måde, der ikke fordummer hverken stoffet eller læseren. Der er ingen genfortællinger, der kan hamle op med at læse Homer eller Vergil, men Fry vil mest af alt bare vise, hvor stort et skatkammer antikken er.

Frys fremgangsmåde er simpel, men effektiv: Hovedhistorien gengives så trofast som muligt i letlæselig og parafraserende prosa, mens han gemmer det – ofte virkelig underholdende – etymologiske, geografiske og genealogiske nørderi til fodnoterne og appendikset. Går der noget af poesien i Odysséen ved at omskrive den fra vers til prosa? Ja, en smule. Men historiegenfortælling er en central del af arkitekturen i Homer, så på sin vis er Frys projekt helt i tradition med det græske xenia-begreb, som fylder meget i Odysséen og bedst kan oversættes til gæstfrihed: kom ind, sæt dig ned, spis, drik – og fortæl så din historie.

Fry udviser en enorm gavmildhed over for sin læser, uanset hvor velbevandret man er i Homers