Mennesket bag mælken
Plottet i den svenske forfatter Sanna Samuelssons debutroman Malket er simpelt, men spørgsmålene, der opstår, er store. Ellen passer ikke ind i byens liv, og da hendes kæreste Diana slår op med hende, flygter hun tilbage til et hjem på landet, der ikke længere eksisterer. Ikke bare er huset blevet solgt, men selve grunden er ikke længere en gård.
Der er nemlig ikke plads til de små, selvstændige landbrug længere. De bliver udkonkurreret både af storbøndernes såkaldt ”nærproduceret mælk” og de almindelige mejerier, der ellers havde opkøbt det reelt nærproducerede mælk fra de små landbrug. Ellen beskriver udviklingen nøgternt: »de var også kapitalister, selv kooperativerne: de udkonkurrerede mælkeproducenterne af markedet, deres egne leverandører; bønderne. Og ingen kunne gøre noget, der var ikke noget at gøre.«
Igennem fortællerens frustration og hendes refleksion over politiske forandringer, giver Malket et indblik i en bestemt form for hjemløshed og savn, der kan opstå, når ens hjem forsvinder. Ellen bryder ind i det hus, hun voksede op i. Det er ikke længere hendes. Hun sulter. Der er ingen køer med frisk mælk, kun et par fryseretter på bunden af
