Mor har kræft og far er alkoholiker

Anna har tilbragt en god del af sin barndom på den lokale bodega i Thy, hvor hun har drukket danskvand, imens faren har drukket den ene øl efter den anden. Vi møder Anna i København, hvor hun både geografisk og emotionelt har lagt barndommen bag sig. Hun er næsten færdiguddannet antropolog, har allerede scoret sig et fedt kommunikationsjob og bor sammen med kæresten Sebastian.

Så langt, så godt, indtil Anna begynder at gå til gruppemøder i TUBA, og selvom terapeuten siger, at de skal forberede sig på store omrokeringer i deres liv, når de undergår terapi, er det alligevel lidt vel voldsomt, at Anna pludselig går fra sin kæreste gennem 10 år. Læseren når ikke rigtig at lære ham at kende, før han i løbet af et par siders forløb bliver hældt ud med badevandet.

Han har absolut ingen funktion i romanen, og det samme gælder Annas nye flamme Nuori, der forbliver i periferien af både Annas liv og fortællingen. Vi får ikke rigtig noget at vide om ham, og han bidrager ikke med meget andet end en SMS i ny og næ, imens den centrale historie fortælles. Hvorfor er de overhovedet med i romanen?

Hovedhistorien handler om Annas mor Alice, der bliver terminalt syg af kræft. Anna