En lidt for overfyldt kommodeskuffe

Det starter med et mord. Den unge kvinde Fila modtager et opkald fra et hospital i Napoli: Din mor er død, hun er blevet myrdet, lyder beskeden, og så er rammen sat. Fila må rejse fra sit hjem i Schweitz til Napoli for at finde ud af, hvad der er sket. Da hun ankommer til hospitalet, lyder beskeden nu i stedet, at moren, Magdalena, drak sig ihjel; at det var leveren, der satte ud. Fila får udleveret en plastikurne med morens aske, og hun må gøre op med sig selv, hvad hun egentlig tror på. Nede i urnen finder hun en seddel med et gadenavn, og med denne første ledetråd kan krimihistorien for alvor gå i gang. Men det gør den så bare ikke rigtigt alligevel.
Gadenavnet leder Fila på sporet af en gruppe sexarbejdere, som kender Magdalena under navnet Favorita. Hun har ageret som en slags bordelmutter for kvinderne, der nærer stor respekt for hende, og som derfor tager Fila under deres vinger. Her ophæver romanen første gang sin kontrakt med læseren. Kvinderne tager nemlig Fila med til en nedlagt pølsef