I ophøjet bevægelse

»Vi elsker i dem det stille skabende liv, den rolige virken ud fra sig selv, tilværelsen efter egne love, den indre nødvendighed, den evige overensstemmelse med sig selv.« 

Sådan skriver Friedrich Schiller på en af de første sider i essayet Om naiv og sentimental digtning, der nu er genudgivet på dansk. Og det er menneskets forhold til naturen, han – en af 1700-tallets mest indflydelsesrige tyske tænkere og forfattere – her reflekterer over.  

Hvordan mennesket gerne forbinder sig til den, fordi det giver mindelser om nogle tilstande eller vilkår, det selv levede under engang. Blomsterne, fuglene, bierne og alt det øvrige liv er noget, det stadig mere kultiverede menneske også var engang. Eller med Schillers egne ord: »De er, hvad vi var; de er, hvad vi igen skal blive. Vi var natur som de, og vores kultur skal føre os tilbage til naturen ad fornuftens og frihedens vej.«