I dag er det skræmmende at være til på en ny måde
Hvad symboliserer en blodrød himmel i dag, og hvordan relaterer den sig til et forvrænget menneskeansigt, sammenkrøbet i frygt, fortvivlelse og pine? Hvilke problemer er dette ansigt fanget i, hvad er årsagen til hans smerte? Hvilken forbindelse til verden har efterladt ham ødelagt af udmattelse og angst, uden anden mulighed end at ty til den mest intense og dyriske af alle følelseshandlinger – skriget?
Hvis man i dag besøger Nasjonalmuseet i Oslo, hvor Edvard Munchs mesterværk hænger, kan man ikke undgå at tænke, at disse spørgsmål nu synes forandrede – eller at nye aspekter af dem langsomt begynder at vise sig – hvilket gør maleriet til en nyttig trope til at sige noget nyt om den menneskelige tilstand, i en tid med globale klimamutationer. Det er i det mindste min hypotese - men før vi når så langt, lad os da få nogle fakta på plads om dette emblematiske kunstværk.
Malet i 1893 og inspireret af et virkeligt panikanfald, Munch oplevede under en af sine gåture ved Oslofjorden, portrætterer maleriet en åbenmundet, huløjet, spøgelsesagtig menneskefigur, der står på en bro, mens han dækker ørerne til med hænderne. Bag ham ses et landskab, lige så intenst og skræmmend
