Kunsten at lade sig underholde
I sommeren 2013 forærede min mor mig første bind i en trilogi, som jeg færdiggjorde få dage efter, på en blæsende eftermiddag i et Dansommerhus beliggende på en dansk ø, hvis navn jeg ikke husker, fordi jeg havde brugt det meste af ferien i selskab med selvsamme bog på mit soveværelse. Der indfandt sig da en større krise, da sidste side var vendt. Vi brugte en halv dag på at forsøge at opstøve de resterende to bøger i byens sparsomme udvalg af genbrugsbutikker. Med succes, gudskelov.
Er du selv en flittig læser? Så kan du regne med at konsumere ca. 4.600 bøger i løbet af et liv. I 2023 udkom der omtrent 8.500 skønlitterære bøger i Danmark alene. Den slags tal kan godt give en bogorm læsestress. Balancen mellem klassikere og nye bøger, ønsket om at nå alt det, andre læsere påstår, man skal. Hvilke værker kan formå at åbne verden mest muligt for dig, mens tid er?
Nu bliver det lidt tungsindigt, det kan jeg godt se, og det er sådan set ikke min mening. For der kommer sjældent reel læseglæde ud af at piske sig selv med forventninger om at bruge tiden på de rigtige bøger, de fineste bøger, de klogeste bøger. Bøger har evnen til at forandre ens verdensbillede, ja, men vi glemmer af og til, at de også bare kan være kilde til god, gammeldags underholdning. I hvert fald hvis man som jeg går og kultursnobber den lidt til hverdag.
Men selvom jeg gradvist er blevet en mere og mere selektiv læser, er jeg også blevet en dårligere læser. Jeg bruger simpelthen længere tid på at færdiggøre en bog, end jeg gjorde som 15-årig. Jeg har holdningerne, kvalitetssansen, de analytiske evner: alle de kvaliteter, der hører sig til, når man er blevet voksen og færdiguddannet litteraturhistoriker. Men jeg mangler viljen til at lade mig underholde blindt, som jeg ellers gerne lader mig underholde af en middelmådig film. Bare lade mig forføre af et velkonstrueret plot, der ikke foregiver at være stor kunst. Men når det kommer til bøger, kan det godt føles forbudt at bruge dyrebar tid på det halvgode. Og hvorfor egentlig?
Jeg besluttede derfor at rekonstruere successommeren 2013. Jeg lod de store hovedværker ligge hjemme, mens jeg pakkede føromtalte trilogi ned i min kuffert, da jeg tilbage i juni drog på sommerferie.
Trilogien, jeg taler om, er den franske post-2. Verdenskrigs-bestseller Pigen med den blå cykel af Régine Deforges, der omhandler den modige Léas virke som modstandskvinde under krigen og hendes oplevelser som ung, ombejlet kvinde i al almindelighed.
Jeg var lige fyldt femten, da jeg læste bøgerne første gang, og havde altid læst meget, men var ikke som sådan opvokset i et hjem, hvor der blev opfordret til bøger af høj kvalitet. Jeg havde ikke lært at skelne skidt fra snot, og det var nok meget godt, for min sommer i selskab med Léa var helt fortryllende, nok fordi jeg var ukritisk. Pigen med den blå cykel er historisk drama, det er kærlighed, det er store følelser, overgjorte dialoger, stor passion, brændende begær, alskens klichéer, kort sagt en idiotsikker opskrift på god underholdning – og en opvisning i gennemført urealistisk sex og stormfuld kærlighed, noget alle 15-årige har brug for.
Da jeg denne sommer genlæste bøgerne, var jeg forberedt på, at jeg ville blive skuffet. Det er sket så mange gange før, at jeg i et genbesøg med en højt elsket bog pludselig har oplevet et realitetstjek. Magien omkring et værk, der ellers har været definerende for min kærlighed til litteratur, forsvinder, fordi mit nu færdiguddannede, mere kyniske selv pludselig opdager alle fejlene. Plothuller, klichéer, middelmådighed overskygger den umiddelbare fornøjelse. Men sådan gik det ikke i år! Léa har været med mig på stranden, med i toget, med i min vandrerygsæk, og jo jo, det er ikke verdensomvæltende litteratur, men til gengæld har jeg været underholdt fra start til slut. En herlig gave at give mig selv.
I øvrigt er det påfaldende, at trilogien da den udkom på dansk i 1984 og 1985, fik formidable anmeldelser i alle de store dagblade. Det forestiller jeg mig ikke ville ske i dag. Jeg ville nok heller ikke selv anmelde den. Måske går vi og bliver lidt for asketiske, vi litteraturfeinschmeckere. Und dig selv noget godt. Und dig selv lidt underholdning.
