Et upåfaldende liv
Når der laves lister over det 20. århundredes bedste amerikanske romaner, er Maud Martha (1953) en jævnlig outsider. Ikke dårligt, i betragtning af at det er Gwendolyn Brooks’ (1917-2000) eneste roman mellem en lang række prisbelønnede digtsamlinger. Og Maud Martha er da også en rigtig digterroman.
A series of vignettes, kalder amerikanerne den. Havde der været tale om en dansk roman fra 90’erne, ville man måske have kaldt den en punktroman. Handlingen er enkel: Maud Martha består af 34 korte nedslag i en sort kvindes liv, fra hun er syv, til hun er i slut-tyverne. Hun vokser op i fattigdom og skal blive fattigere endnu; hun gifter sig med en mand, der er fraværende, men også kærlig; drømmer sig til New York, men bliver i Chicago; går i biografen, føder en datter, parterer en kylling.
Det er det upåfaldende liv, Gwendolyn Brooks interesserer sig for. »Hun ønskede sig ikke berømmelse,« står der om Maud Martha. Og ved sin onkels kiste tænker hun: »Hvad havde været betydningsfuldt ved dette liv, denne onkel Tim? Var verden blevet bedre af, at han havde levet? Måske en lille smule. Måske havde han bremset hårdt op engang og reddet en h
