Angst på arbejde
Hvad taler vi om, når vi taler om angst? Det spørgsmål vender jeg igen og igen tilbage til, mens jeg læser Markus Floris Christensens bog Angstens gave, et stykke velskrevet essayistik, der spænder og væver fint mellem det vidensformidlende og det indignerede politiske, og derved virkelig opfylder sin genres højeste mål, men hvis hovedbudskab jeg desværre må erklære mig lodret uenig med.
Christensens essay består hovedsageligt af læsninger af tre skandinaviske forfattere, August Strindberg, Inger Christensen og Karl Ove Knausgård, med det overordnede mål at skabe en litterær fænomenologi, et katalog over angstens fremtrædelsesformer, der skal agere grundlag for en opbyggelig og kierkegaardsk revurdering af, hvad begrebet angst skal betyde i vores samtid, samt hvilken rolle angsten spiller i skabelsen af litteratur.
Floris Christensen ser det som sin mission at afpatologisere angst og kritisere den moderne diagnosekultur. Der er skam plads til krit
