»I mine øjne bør man beskytte individer fremfor at beskytte idéer«
Siden regeringen offentliggjorde udspillet til den såkaldte koranlov efter sommerens koranafbrændinger, har forslaget mødt kritik for sin indskrænkning af ytringsfriheden. Særligt har kunstnerne kritiseret loven offentligt, idet de er bange for, at de må gå på kompromis med deres værker for at undgå at overtræde kravet om ikke at behandle religiøse genstande utilbørligt.
D. 20/09 bragte Berlingske en underskriftindsamling fra 388 danske kunstnere, forfattere og samfundsdebattører, som udtrykte deres modstand mod loven.
Indtil videre har primært de kunstnere, der beskæftiger sig med visuel og performative kunst kritiseret forslaget offentligt, da deres kunst er mere disponibel for at blive påvirket. Men hvad tænker forfatterne, hvis kunstneriske virke netop udkommer i bogform om en lov mod afbrænding af bøger? Vi har bedt 25 danske forfattere udtale sig om lovforslaget. Fire har ønsket at svare, vi bringer deres svar her.