Den umulige ytringsfrihed

I romanen Livlægens besøg af Per Olov Enquist, der handler om trekantsdramaet mellem den tyske oplysningsmand Struensee, Kong Christian d. 7. og dronning Caroline Mathilde, har repræsentanten for rigets reaktionære kræfter, huslæreren Guldberg, en samtale med grev Rantzau, som var ham, der foreslog at ansætte Struensee i sin tid. Anledningen er, at Struensee, med kongens velsignelse, er begyndt at iværksætte et væld af progressive reformer og nu vil indføre ytrings- og trykkefrihed.

Men forstår manden da slet ikke, hvilke kræfter han slipper løs? vil Guldberg vide. Forstår han ikke, at trykkefriheden vil blive brugt mod ham selv og kongen? Når man indfører den slags, slipper man noget løs, man ikke ved hvad kan føre til. Man åbner for, at folket kan blive forledt af både løgne og sandheder i en uskøn pærevælling, når man ikke har hånd i hanke med de historier, der får lov at florere. Og, som resten af historien om Struensee viser: Man risikerer, at konservative kræfter igangsætter kampagner, der undergraver de progressive fremskridt, man ellers ønsker. Man risikerer, at lys bliver til mørke.

I dag, hvor vi er nået så langt i udbredelsen af vores egen ytrings