Gamle venner
Det vrimler med velvillige værter på ormebørsen.
Én spørger, om der er nogen, der har erfaringer med at bruge hageorm mod gigt. En anden om, hvor mange mennesker der i dag lever med orm verden over. Og en tredje er her for at købe sine første ormeæg.
Jeg har meldt mig ind i Facebook-gruppen Helminthic Therapy Support, hvor mere end 8.000 Facebook-brugere fra hele verden kan søge råd til og diskutere, hvordan de bedst kan selvmedicinere sig med indvoldsorm.
Som en af gruppens administratorer skriver, anslår WHO, at over en milliard mennesker i dag er inficeret med orm – ufrivilligt smittet af urene fødevarer, beskidte vandkilder eller jord forurenet af menneskelig afføring.
Men samtidig er der lige uden for det officielle sundhedssystem de seneste tyve år opstået en medicinsk subkultur af pri