Rituelle skandaler
Prisuddelingssæsonen i Hollywood er i fuld gang. Men i de senere år har sæsonen været en turbulent og stormfuld affære, fordi glamouren ofte overskygges af en kavalkade af artikler i medierne om, hvordan de mange prisuddelinger er forældede. Artiklerne har for eksempel problematiseret, hvor »Oscar so white« Oscar-prisuddelingen er, og tendensen til, at forudsigelige blockbuster-film vinder over eksperimenterende kunstfilm.
Og så er vi slet ikke kommet til, hvordan hele populærkulturen kortsluttede under sidste års Oscar-show, da Will Smith gav Chris Rock en lussing på scenen. Producerne bag showet mødte voldsom kritik for ikke bagefter at have lagt nok afstand til Smith – og dermed voldshandlingen.
Men det betyder ikke, at historien slutter her. At vi officielt bare kan erklære prisuddelinger for politisk helt out of touch med verden, som den ser ud i dag. For i denne sæson kan vi se spændende tegn på, at Hollywood er i gang med at starte en reel offentlig samtale om, hvilken rolle disse prisuddelinger har – og hvorvidt den burde laves om.
Det kan mildest talt virke hyklerisk at kritisere en konkurrence, imens man står med førstepr