Mangelfulde medarbejdere
Lean Pejtersen savnede nogen at genkende sig i, som den utilstrækkelige medarbejder han er. I sin debutbog, Her er der ingen, der græder om fredagen, har han bedt hundredvis af mennesker om at dele deres bekendelser fra arbejdslivet.
Én ting står klart: Som arbejdere er vi irrationelle og inkompetente, ængstelige, skamfulde, stressede og sagesløse. Bogen skildrer alt det menneskelige, når dette menneskelige mod hensigten bryder ud af arbejderens brynje.
Bogens korværk af stemmer har forfatteren indhentet fra deltagere på et arbejdsseminar, fra anonyme på netfora og spørgeskemaundersøgelser, og fra artikler om stress og management. Han har klippet sætninger ud og stykket dem sammen på ny. Det er blevet til nogle og fyrre stykker kortprosa, der er lige dele komiske, tragiske og afslørende. Ikke mindst er de tankevækkende på et højere plan.
Medarbejderne, vi møde