Knausgårds Avengers

Han havde vist nok lovet, at det aldrig ville ske igen, men ni år efter færdiggørelsen af hovedværket Min kamp er Karl Ove Knausgård klar med en ny, stor roman. I Morgenstjernen følger vi hele ni personer gennem to hæsblæsende døgn, hvor en ny, stor stjerne pludselig dukker op på himmelen. Eller, hæsblæsende er måske så meget sagt. Selvom stjernen medfører en virkelighedsfordrejning, er de hyperdetaljerede hverdagsskildringer fortsat i højsædet. Morgenstjernen er nyfødt, men der er reelt ikke meget nyt under Knausgårds sol.

Romanens persongalleri spænder ganske vist vidt og bredt. Det er, som om Knausgård slet ikke kan styre den litterære frihed, nu hvor han ikke længere skal bakse med sig selv. Efter at have brugt mere end 3.000 sider i Min kamp på at endevende sit eget liv, kan nye karaktererskildringer pludselig komme til. Vi følger derfor så forskellige typer som stodder-journalisten Jostein, sygeplejersken Solveig og sabbatårs-pædagogen Emil. Sjovt nok er der dog noget umiskendeligt knausgårdsk ved dem alle. Én har en maniodepressiv kone, en anden spiller i et ungdomsband, en tredje tænker exceptionelt meget over døden, en fjerde arbejder på