Skrøbelige tråde
»Tullia har været den skrøbelige tråd i min fortælling«, skriver Ekman til sidst i Tullias verden, som jeg snarere vil kalde et langt essay end en roman. Og skrøbelig må man sige, at tråden er: Tullia – datter af den romerske filosof Cicero, om hvem alt, der er nedskrevet, findes i fragmenterne af farens breve.
Den såkaldte exofiktion har de seneste år haft kronede dage i Danmark; en genre, hvor en kendt persons liv iscenesættes gennem fiktionen. Man kunne tro, at Tullias verden red med på denne bølge, men i stedet skriver Ekman i en blanding af historisk og personlig beretning om sin egen opvækst og stærke interesse for det antikke Rom, der ledte til jagten på antikkens fortællinger.
Men der er langt fra Katrineholm til Rom, som Ekman indleder med at slå fast, især til det antikke Rom, og meget kan nå at blive fordrejet på vejen mod 1940’ernes klasseværelse. Som studerende undrede Ekman sig – det gør hun stadig – over forholdet mellem krigsberetning