Autokratisering?
Er demokratiet i dag på tilbagegang eller endda i krise verden over? I en ny antologi redigeret af professorerne Peter Seeberg og Mikkel Thorup, forsøger en lang række internationalt orienterede samfundsforskere at sætte kritisk fokus på dette spørgsmål. I Seeberg og Thorups forord understreges det, at bogen dermed ikke søger at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt demokratiet faktisk er i krise, men snarere at beskrive de forskelligartede udviklinger, der sker med demokratiet på globalt plan.
Men som titlen antyder, er det alligevel en gennemgående hovedtanke, at demokratiet som vi normalvis forstår det, er udfordret og udviser krisetegn. Det viser sig f.eks. i skarpe og kritiske beskrivelser af de antidemokratiske udviklinger i lande såsom Ungarn, Rusland og Brasilien. Som Thorup imidlertid gør opmærksom på, afhænger en karakteristik af sådanne udviklinger til en vis grad af øjet, der ser, da de også præges af især højrepopulister, der hævder at fremme det ’sande’ eller ’ægte’ demokrati. I den forstand består demokratiets krise først og fremmest i en brutal kamp om, hvad demokrati egentlig går ud på.
Som udgangspunkt for antologien præsenteres autokratiet som en modsæ