Et parti som alle andre?
Der er uro i Alternativets bagland, ligesom der har været så mange gange før. Denne gang synes balladen dog en smule mere intens end tidligere. I august valgte en af partiets kandidater til kommunalvalget eksempelvis at trække sit kandidatur og anklage den politiske ledelse for fremmedstyring og uigennemsigtighed. Dernæst fulgte sagerne om sexchikane, intimbilleder og dark rooms, hvilket fik en række medlemmer til at anfægte partiets »festkultur«, mens andre beskyldte ledelsen for unødigt at favorisere LGBTQIA-miljøet.
Og som om det ikke var nok, har den seneste uge budt på shitstorm-lignende tilstande på sociale medier over partiets beslutning om at veksle sine seks mandater i København til en borgmesterpost indenfor kultur- og fritidsområdet frem for umiddelbart tungere ressortområder som f.eks. beskæftigelse og integration eller socialområdet. En anden af kommunalvalgets kandidater, Troels Christian Jakobsen, dristede sig sågar til at kalde prioriteringen af kultur over beskæftigelse for »en katastrofe«, der udstillede manglende »social samvittighed« blandt partiets nyvalgte medlemmer af borgerrepræsentationen.
Men h