Den moderne tilværelses umenneskeliggørelse – og andre teenageproblemer
Marsha er i al hemmelighed dybt forelsket i sin veninde Wendy med katteørerne. Skoletrætte Cheddar skjuler sin usikkerhed bag en cool facade. Og dinosaurpigen Trixie prøver, trods bumser, at holde liv i supermodeldrømmen mens Evigdreng tumler med udødelighedens udfordringer. Og samtidig udstiller performancekunstneraspiranten Frances patriarkatet og den moderne konsumerismes hykleri. Det er hårdt at være teenager. Også selvom man har magiske evner, evigt liv eller kan skyde laser ud af øjnene.
Livet blandt de magiske mutanter på SuperMutant Magic Academy ligner til forveksling det teenageliv Hollywood har hældt i hovedet på os i årtier. Og så alligevel ikke. For selvom der både er en rigtig jock, skoletrætte slackere, rollespilnørder og masser af uforløst kærlighed, har canadiske Jillian Tamakis forfriskende uhøjtidelige high school-tegneserie SuperMutant Magic Academy sin egen præcise og charmerende måde at udstille teenagetilværelsen, med både knusende præcision og hjertevarm erindring om skoleårenes udfordringer.
SuperMutant Magic Academy er en kostskole for mutanter og hekse, men deres paranormale evner, glider hele tiden i bag