Åndsnærvær

Labyrinten er en mærkelig metafor at vælge i en tid, hvor vi ved mere end nogensinde før.

Vi mangler ikke information. Tværtimod drukner vi i analyser, ekspertpaneler og breakingsøjler. Klimavidenskaben fortæller os, hvor hurtigt planeten forandrer sig. AI-forskere diskuterer den kunstige intelligens’ fremtid. Økonomer måler uligheden, mens politologer kortlægger demokratiets tilbagegang. Hvis vores tid har et problem, er det næppe mangel på viden.

Alligevel føles verden ofte, som om den er blevet sværere at finde rundt i. Det er denne erfaring, den tyske filosof Wolfram Eilenberger tager udgangspunkt i i Ud af labyrinten – Filosofiens formål i vor tid. 

Labyrinten er hos ham ikke et sted, man farer vild, fordi mørket skjuler vejen. Tværtimod fremstår den moderne labyrint overbelyst. Den består af konkurrerende forklaringer, moralske imperativer, teknologiske løfter og politiske fortællinger, som alle hævder at vise retningen. Problemet er at vi har mistet orienteringen.

Eilenberger undgår den efterhånden velkendte civilisationskritik, hvor nutiden reduceres til endnu en fortælling om informationsstress og sociale medier.  Vi er ikke først og fre