Bæredygtig menneskelig energi

Det bedste ved Hartmut Rosa og Steen Hjul Lybkes nye introduktionsbog Social energi findes sådan set allerede i titlen. Begrebet social energi er nemlig velvalgt af flere årsager: For det første sparker det liv i en sociologisk og kritisk teoretisk tradition, som siden Anden Verdenskrig har underprioriteret spørgsmål om vitalisme og kraft.

For det andet fungerer begrebet glimrende både som konkret referent og metafor for en ophedet eller udbrændt tidsalder, hvad enten temperaturstigningen viser sig i økosystemet, i det politiske felt eller i privatlivet. Og for det tredje er denne begrebsdannelse velvalgt i måden, hvorpå den forbinder den sociologiske videnskab med aktuelle (og akutte) problemer, vi står overfor i dag.

Med andre ord er energi blevet et nøgleord i debatter om fossilt brændstof, om bæredygtige energiløsninger i form af sol og vind, samt i debatter om mentalt og fysisk burnout i et senmoderne samfund, der vil have os til at løbe hurtigere og hurtigere.

Disse energidiskussioner – vigtige som de er – har det dog med at operere ud fra en ensidig og altså naturvidenskabelig forståelse af energi. Livsenergi er ikke det samme som fysis