Mennesket er et væsen, som kan vænne sig til alt
Fjodor Dostojevskij var endnu en ung forfatter på vej frem i St. Petersborgs intellektuelle cirkler da han i 1849 blev dømt til døden for at konspirere mod zar Nikolaj I. Den revolutionære aktivitet bestod i al sin enkelthed i medlemskab af Petrasjevskij-kredsen, hvor Dostojevskij og hans »medskyldige« diskuterede vestlig litteratur og filosofi. Dostojevskij blev benådet på skafottet i allersidste øjeblik og dødsdommen vekslet til 10 år i fangelejr og landflygtighed i Sibirien. Han afsonede fire år i lejren sammen med mordere, falskmøntnere, hestetyve og desertører og tjente siden seks år som soldat inden dommen var udstået.
Og det er netop årene i den sibiriske lejr, der ligger til grund for romanen Det døde hus fra 1862, der nu er udkommet i Trine Søndergaards nye og velklingende oversættelse på det lille kvalitetsforlag Sisyfos.
Aleksander Petrovitj Gorjantjikov er blevet idømt strafdeportation til Sibirien og ti års hårdt arbejde for jalousimordet på sin kone. Romanen former sig som hans optegnelser fra og erindringer om disse år. Der er ingen stejl plotkurve, intet rovmord på en pantelåner, men bare den træge og ensformige hverdag i tugthuset
