Feminismen handler om mere end køn
Svend Brinkmann har forklaret os det soleklart i en statusopdatering på Facebook:
»Trin til at blive feminist: (1) Du begynder at gå ind for ligestilling mellem kønnene (2) Så er der ikke flere trin«.
Det lyder så enkelt. At være feminist betyder intet andet, end at man går ind for ligestilling mellem kønnene. Hvis man gør det, er man feminist. Dermed er de fleste mennesker i det her land feminister. Men hvis man hugger spaden en my længere ned, finder man ud af, at det feministiske landskab har mange flere lag. Ved første øjekast kan det at kalde sig selv feminist virke lidt som at betegne sig selv som fan af alle holdene i Premier League på én gang. Ordet feminist dækker over et hav af fraktioner. Marxistiske feminister over for post-feministiske qeer-teoretikere over for liberale feminister over for black feminists.
Netop bevægelsen black feminism og dens opgør med den kamp for ligeløn og løsrivelse fra familiens bånd, som de liberale feminister i USA har kæmpet, er et godt eksempel på, hvor mange forskellige dagsordener, ordet feminisme dækker over. Black feminism var en reaktion mod liberale middelklassefeministers tendens til at underbetone races