ATLAS' bogtillæg nummer 4
Hvad er det lige forbindelsen er mellem Olsen Banden og den modernistiske kulsorte klassiker Mens vi venter på Godot? Hvorfor er krig og ødelæggelse befordrende for god litteratur? Hvad sker der når Kristian Bang Foss undersøger nulfejlskulturen i Moderniseringsstyrelsen? Kan man bekæmpe Putin med en party-tsunami og hvad er en Satan Burger?
Det er nogle af de spørgsmål man kan få besvaret i ATLAS' fjerde bogtillæg, der udkommer torsdag d. 10 november.
Desuden fortæller Orhan Pamuk i et interview, hvordan den demokratiske ånd i Tyrkiet er forsvundet, Alen Mešković bliver mindet om sin egen tid som ensom flygtning, da han besøger asylcenter Kongelunden på Amager og Thomas Boberg taler i Madrid med Martin Caparrós, der netop har udsendt en 750-siders reportagebog om sult som årsag til de fleste af verdens problemer.
Derudover taler vi med norske Vagant, det avantgardistiske forlag Escho, fortæller hvordan tøjmærket Supreme fik fuppet alle verdens skatere, besøger Danmarks eneste privatejede by, taler med Philip Ruch om skønhed som politisk ideal og meget meget mere. Bladet har forsideillustration af Zven Balslev.
Bogtillægget kan købes via vores